DMK’s vinderklasse efteråret 2012 ved Horsens.

Det var et lille jubilæum denne gang, idet det var 10 gang jeg deltog på en DMK’s efterårsvinderklasse. Som sædvanlig, når prøven ligger i Jylland, skulle vi over til Carsten Trøjborg, som gennem mange år har lagt hus til vores besøg. Faktisk så mange gange, at vi i takt med alderen stiger, følte os nødsaget til at mødes allerede om fredagen, så vi kunne være sikker på at være frisk søndag morgen.

Vi fik besøg af vores svenske gæster lørdag eftermiddag, hvor også Lars “Sigurd” dukkede op. Vi tog alle en tur på marken for at få luftet hundene, hvorefter vi tog tilbage til Carsten til snak og en forfriskning. Ingemar og Kjell med fruer havde friske hummere med, og det skulle blive spændende at smage. Hvis der er nogen der ikke ved det, er Carsten en suveræn kok og vi får altid et aftenmåltid, der kan få én til at komme, selvom man af en eller anden årsag ikke skulle gå med hund.
Nå, men tilbage til maden, nu skulle vi have hummere. Den ene Hummer var en 600 grams sag, og den var stor, så den fik Sigurd “selvfølgelig”. Der kom skylleskåle på bordet og vi gik i gang. Men inden længe måtte vi havde hjælp fra vores svenske venner, som gav os en grundig instruktion i “partering” af en Hummer. Der var en fejl ved bordet for en gangs skyld, de små skylleskåle skulle havde været byttet ud med vaskebaljer, for hold da kæ.. hvor vi så ud – sådan cirka som en 3 års fødselsdag med lagkage, bare i en voksen udgave med Hummere. Men hold da lige op hvor det smagte godt.
Nå, men op søndag morgen, friske og veloplagte. Der var tilmeldt 25 hunde, en af de største prøver i historien. Heraf var der 4 Fuglevangs hunde. På vores generalforsamling var der stillet forslag om lodtrækning om dommere, terræner og startrækkefølge. Det var efter min (og mange andres inkl. dommeres) mening en ren parodi og jeg håber aldrig det kommer til at ske igen. Det skabte kun forvirring til alles irritation, eller i hvert fald dem jeg snakkede med om emnet.
Der var 3 hold, lidt store, men det gik alligevel. På vores hold havde vi de fugle vi skulle bruge, på et af de andre hold havde dommeren talt ca. 150 høns i store forskellige flokke. Tror der manglede lidt fugle på det sidste hold, men er ikke hel sikker. Fælles for alle hold, kunne hundene ikke mærke fuglene på åben mark. Nesko gik super flot, men burde havde mærket en fugl dommeren trådte op og så var han ude. Sådan var det for flere hunde viste det sig. Heiki viste sig som den hun er, en hund med et stort velskolet format i prima stil. Hun startede sammen med Thomas Moltesen’s Ghita som også er en særdeles velgående hund, så der blev lagt et søg op i meget stort format, mente dommeren, hvilket vi kun kunne give ham ret i. Ghita og Heiki startede også sammen i 2. slip. Ghita render direkte ind i en hare som hun rejser lige foran Heiki, en meget provokerende situation, som begge hunde dog holdte til uden problemer.
Vi havde set 3 Agerhøns sætte sig ved en lille remise ved et hus lige inden vi skulle slippes. Dem besluttede jeg at gå direkte på.  Efter seancen med haren, lod jeg Heiki slå et par slag inden jeg sendte hende mod hønsene. Hun opnåede hurtigt stand, hun rejste prompte på ordre og bragte en Agerhøne på vingerne. Hun forholdte sig roligt, men fuglen kunne ikke fældes pga. huset.
Fuglevangs Kiki var med på samme hold, og hun ligner sin mor meget og Kenneth har dresseret hende flot, så han har også en velgående hund af et super format. Kiki opnår stand ved remise og hun rejser på ordre direkte en enlig Agerhøne, som der bliver skudt forbi til, men hun forholder sig roligt. John Mathisen med Dosty er den eneste der får en komplet situation, hvor fuglen bliver fældet. Det var de 3 hunde på vores hold der blev skudt over. Dommer Jørgen Larsen var særdeles tilfreds med formatet for alle hunde med en enkelt undtagelse. I kritikkerne på de 3 hunde der var skudt over var det marginaler der skilte dem. Som jeg hørte det, fik Dosty “kan holdes” i hans fuglesituation. Eneste forskel på Heiki og Kiki var stilen, hvor dommeren gav Heiki “prima stil” og Kiki “god stil”. Småting, som senere skulle vises sig at få større betydning.
Til finalen havde dommerne valgt at tage 8 hunde med. 3 kat. 3 hunde, 2 kat. 2 hunde og 3 kat. 1 hunde. Af de 8 hunde var der stadig 3 Fuglevangs hunde med, Hector og Henrik også slap gennem nåleøjet. Hector havde været lidt hård ved apporteringen af sin fugl og var derfor en kat. 3 hund.
Finalen foregik på en lidt tynd vinterraps, hvor dækningen for fuglene var svær. Det viste sig også de 2 gange vi have fugl, de ikke ville være med trods hundene havde stand 10-15 m. fra dem. Det var Hector der fik den ene stand. Men finalen blev stort set afgjort på “løbearbejde”. Dosty, Kiki og Heiki lavede ingen fejl i deres søg. Kunne dog ikke se så meget af Dosty’s søg. Kiki og Heiki kom ud mod hinanden og de begge to holdte deres format fra formiddagen. Kiki opnår en kort stand for en flok agerhøns, men de ville heller ikke holde, selvom hun tog dem på fin afstand.
Efter Kiki og Heiki’s slip prøver dommeren 3 hunde mere inden de lukkede prøven. Tilbage til Bygholm Landbrugsskole og få udløst spændingen. Fælles for alle placerede hunde var et super kritik på fart, søg, stil og ikke mindst lydighed. Da ordførende dommer havde placeret de 4 første, hvor Hector blev placeret som 5. vinder, gjorde han opmærksom, at det var de små detaljer der skilte Kiki og Heiki. Fordelen faldt ud til Heiki’s fordel og hun havde vundet den 3. DMK efterårsprøve på bare 5 år. Hun fik også CACIT, hvilket fortæller at hun er total fejlfri. Kiki fik et reserve CACIT(skulle undersøges om det er muligt), men det betyder det samme, en total fejlfri præstation, flot af Kenneth.

En god prøve var slut, ikke kun resultatmæssigt. Det gode sociale samvær og den gode sportsånd er noget der gør dagen helt unik.

Resultatet blev:
DK00525/2007, Fuglevang’s Heiki, John H Hansen 1. vinder HP CACIT Inviteret til DM
DK09224/2009, Fuglevang’s Kiki, Kenneth Hansen, 2. vinder HP Res. CACIT
05431/2006, Dosty, John Mathiasen, 3. vinder HP
DK16581/2009, Ichelle Indira V.D. Chesannehof, Michael Østergård, 4. vinder
DK00523/2007, Fuglevang’s Hector, Henrik Hansen, 5. vinder
DK17073/2010, Hedeskov’s Henna, Johannes Mørch, 6. vinder

SE FLERE BILLEDER I GALLERIET

Heiki skal til DM for 5 år i træk og det er hendes 1 vinder placering nr. 6 og hun bliver først 6 år til december.
En stor tak til alle for en god dag og en særlig tak til Carsten for hans altid venlige gæstfrihed.

Pia og John Hilmer

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar