John Hilmer Hansen og Pia Bausager
Fanøvej 7, 4060 Kr. Såby
Tlf. +45 2620 1707
Hvordan
avler vi ?
• Hvalpe haves lejlighedsvis
• Vi har udendørs faciliteter med adgang til opvarmet rum
• Vores hvalpe har det godt
• Kontak os gerne for yderligere oplysninger
Vi har opdrættet Münsterländer i mere end 25 år .Vores klare mål er at kunne levere en hund, der både kan begå sig som familiehund i hjemmet, til den almindelige jæger. Samtidig skal det være en hund der kan begå sig på selv de mest krævende prøver, som vinderklasser og ikke mindst Fuldbrugsprøven ,til dem der ønsker det.
Inden vi beslutter os for en hanhund, skal han selvfølgelig bevise han selv har nogle gode egenskaber. Linjerne bag ham skal også være velkendte, så vi kan bedømme ikke kun det enkelte individ, men hele stammen bagved – en stamme vi kender godt. Vi snakker med folk der kender hundene eller får hjælp i vores store netværk, for at danne os et korrekt indtryk af hanhunden.
Vores forventninger til alle vores kuld er helt klart at de er sunde og dressurbare så både jægerne og hundesportsfolk kan håndtere hundene. Vi forventer at hundene kan klare opgaverne, lige fra den lille simple apportering til Fuldbrugsprøven og vinderklasserne. Vi gør hvad vi kan for at hvalpene overholder udstillingskravene, så racen bliver holdt indenfor normerne.
Når man køber en hund hos os, skal man deltage på et lydigheds- og apporteringskursus i DMK eller en jagtforening og hunden skal HD fotograferes. Vi betaler rekvisitionen til DKK ved HD foto.
Som opdrætter er vi meget beviste om hvilke krav vi stiller
til forældredyrerne udfra følgende hieraki:
– sundhed frem for alt andet
– et godt temperament
– god psyke
– gode nerver
– stor dressurbarhed
Der sælges IKKE hvalpe eller hunde til folk der ikke går på jagt.
Som opdrætter har vi et har et stort ansvar, ikke kun for egne hunde og hvalpe, men for racen som helhed. Et mål for alle opdrættere er altid at avle “den bedste hund”, det ønsker vi alle, men det er ikke så lige til endda.
De fleste anvender udavl, dvs. de avler ud fra deres enkelte individer og deres resultater – “du har en god hund og jeg har en god hund, så hvis vi parre dem, så må hvalpene da blive gode.” Måske ja, men sandelig ikke altid. Hvorfor? Fordi man typisk ikke kender til de egenskaber de to linjer udvikler når de parres – altså tager man en chance.
Derfor bruger vi linjeavl. OK, fint, men skulle det være bedre end udavl? Ja, det mener vi, for man ved hvad man får når man bruger kendte linjer, fordi det er prøvet før og man kender derfor resultatet af en parring. Det er “testet” avl om man vil, og ved linjeavl forstærker man de bedste egenskaber hos begge forældre og derved får man endnu bedre hvalpe.
MEN, det forstærker vel også de svage sider af hundene? JA, selvfølgelig gør det det. Det er lige her mange springer over mht. linjeavl. Det kræver først og fremmest at man er meget kritisk overfor sine egne hunde og erkender deres fejl, hvilket nogen har lidt problemer med. Men det kræver også en meget stor indsigt i de linjer man anvender i sin avl – og det tager tid at finde den rigtig linje – meget tid.
Vi træner mest vores hunde på deres svage sider, og derved erkender vi også deres fejl og svagheder. Ud fra disse erfaringer vælger vi vores avlspartner, som selvfølgelig IKKE har de samme fejl.