Hvalpenyt
Opdræt af Kleiner Münsterländer til jagt og prøver
Det hele startede for mere end 40 år siden, i 1976, med anskaffelsen af en Kleiner Münsterländer til jagt. Senere kom også interessen for hundeprøver. Den er vokset støt lige siden og idag har vi haft en hund eller flere, med på stort set alle typer prøver i Danmark.
Interessen for avl kom i starten af 1990 og den første tæve blev anskaffet. Vores avl har opnået fantastiske resultater med deres nye ejere, på prøver rundt om i Danmark. Det er dog ikke alle vores hvalpe der bliver konkurrence hunde, vil man have en dejlig jagt- og familiehund, kan man stadig nyde godt af vores avl.
Hos Kennel Fuglevang vægter vi altid sundhed først. Vi arbejder på at vores hunde får et godt temperament, at de er venlige og samtidig er gode jagthunde, der er nemme at samarbejde med.
Hvalpene bliver kun solgt til jægere, her kan de blive brugt til det de er avlet til, nemlig jagten.
Tag en tur rundt på hjemmesiden og se lidt om hvem vi er og hvad vi står for. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os for mere info.
Pia har november 2021 gennemgået DKK opdrætteruddanelse.