Vores hunde i Kennel Fuglevang

Jeg, og efter Pia kom med, har haft hunde før dem jeg har med her på siden, men jeg har ikke noget billedemateriale fra dengang, så jeg har valgt at tage de hunde med som jeg har materiale på. 

Ikke alle hunde er dog med alligevel. Det skal ingen hemmelighed være, at der er også kasseret et par hunde, som jeg/vi følte ikke havde evner eller ressourcer til at kunne opfylde vores krav.

Jeg har altid være et konkurrencemenneske, og det tror jeg vil være til min død. Det er min vindermentalitet, lysten til at være den bedste der driver min entusiasme og lyst til at gå med hunde. Selvfølgelig for at vinde, men også vise at vores race kan det samme som de andre store racer, og det synes jeg at jeg har fået bevist.  

Heldigvis er ikke én eneste blevet aflivet, men kommet til et hjem hvor dens evner er værdsat, og en jæger uden ambitioner om præmieringer har givet hunden et fyldestgørende liv til stor glæde for begge parter. Nogle jægere har fået en hund for små penge, der burde havde kostet det tidobbelte, men vigtigst for mig var, at hunden fik et godt jagtliv hos gode mennesker.